Det er vist længe siden...

| onsdag den 27. juni 2007
jeg sidst har skrevet på min 23 Ting blog - eller nogen anden blog for den sags skyld.
Jeg har brugt min Creative-afspiller rigtig meget til især podcast. Ude i siden har jeg en liste over, dem jeg lytter mest til. Men også lydbøger er fundet vej ned på dimsen. På Gutenberg.org ligger en masse frie titler lige til at hente, så jeg har hørt Sherlock Holmes og Dracula. Det er engelsk, men det er jo også fint at få pudset sprogøret lidt af :-) Sherlock Holmes er indlæst af en englænder og stemmen passer fint til. Dracula er derimod indlæst af 5-6 forskellige amerikanere og de er ikke altid enige om udtalen ligesom nogle lægger stemmer på og andre ikke. Det ødelægger den del af oplevelsen. Egentlig har jeg ikke lyttet til lydbøger siden jeg var barn, men er blevet nysgerrig igen i kraft af mit arbejde med Netlydbog.dk. Det er nu en skam, de frie titler ikke ligger i biblioteksbasen.

Tjek forresten Google Docs & Spreadsheets, eller rettere Google Dokumenter & Regneark, brugerfladen er ændret og blevet meget mere overskuelig. Læs mere på webware.com, der er også screenshots.

0 kommentarer: